Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Retligt samarbejde og aftaler med ikke-EU lande

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 662/2009 — forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem EU-lande og ikke-EU-lande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den har til formål at sikre sammenhæng i EU’s optræden udadtil på ét område, der nu hører under EU’s enekompetence.
  • Den fastlægger en procedure for at bemyndige et EU-land til at ændre en eksisterende aftale eller til at forhandle og indgå en ny aftale med et ikke-EU-land vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold*. Proceduren er underlagt strenge regler og skal betragtes som en undtagelse.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde: Forordningen gælder for aftaler om særlige spørgsmål, som helt eller delvist falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) og forordning (EF) nr. 864/2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II).

Meddelelse: Hvis et EU-land har til hensigt at indlede forhandlinger for at ændre en eksisterende aftale eller for at indgå en ny aftale, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, skal den meddele dette skriftligt til Europa-Kommissionen så tidligt som muligt inden den påtænkte indledning af formelle forhandlinger.

Fortrolige oplysninger: Kommissionen skal behandle de oplysninger, som EU-landet har fremsendt, som fortrolige, hvis de bliver bedt om det.

Vurdering: Kommissionen skal:

  • først kontrollere, at der ikke inden for de næste 24 måneder forventes et relevant forhandlingsmandat med henblik på at indgå en aftale på EU-plan med ikke-EU-landet
  • hvis det ikke er tilfældet, kontrollere, at EU-landet har en ægte særlig interesse i at indgå aftalen, og at den påtænkte aftale ikke gør EU-retten ineffektiv og ikke underminerer målet og formålet med EU’s udenrigspolitik
  • om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger.

Bemyndigelse til forhandlinger: Hvis alle betingelser er opfyldt, bemyndiger Kommissionen EU-landet til at indlede formelle forhandlinger om aftalen. Kommissionen kan foreslå forhandlingsdirektiver og anmode om indføjelse af særlige klausuler i den påtænkte aftale.

Deltagelse: Kommissionen kan deltage som observatør i forhandlingerne. Hvis den ikke gør det, skal den holdes underrettet om forløbet og resultaterne.

Klausuler i aftalen: Når forhandlingerne er bemyndiget, skal aftalen under alle omstændigheder fastslå

  • at aftalen helt eller delvis ophæves, hvis der senere indgås en aftale mellem EU og det samme ikke-EU-land om det samme spørgsmål, og
  • at en efterfølgende aftale mellem EU og ikke-EU-landet om det samme spørgsmål direkte erstatter de relevante klausuler i aftalen.

Bemyndigelse til indgåelse: Inden en forhandlet aftale underskrives, skal EU-landet give Kommissionen besked om resultatet af forhandlingerne og fremsende aftaleteksten, hvorefter Kommissionen bemyndiger indgåelse, hvis den vurderer, at betingelserne er opfyldt.

Afslag: Forordningen fastlægger proceduren for og konsekvenserne af Kommissionens afslag vedrørende bemyndigelse af forhandlinger eller indgåelse af aftalen.

Revision og udløb

Forordningen udløber tre år efter Kommissionens forelæggelse — tidligst den 7. juli 2017 — af en rapport om dens anvendelse. I denne rapport skal Kommissionen angive, hvorvidt den anbefaler, at denne forordning afløses af en ny forordning, når den udløber.

Alle forhandlinger, der er i gang på udløbsdatoen, kan fortsætte.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. august 2009.

BAGGRUND

Denne forordning skal ses i sammenhæng med EU’s eksterne enekompetencer på det civilretlige område. Inden vedtagelsen af de relevante interne EU-forordninger (Rom I og Rom II) indgik de enkelte EU-lande selv aftaler med ikke-EU-lande på dette område.

Som led i EU’s strategi for juridisk samarbejde og aftaler med ikke-EU-lande på det civilretlige område ledsages denne forordning af forordning (EF) nr. 664/2009 om kompetencer, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt, som trådte i kraft samme dag, og som er baseret på en lignende procedure.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Forpligtelser uden for kontraktforhold: når en person, der er ansvarlig for et tab, der er påført en anden person, uden at der er indgået en kontrakt — f.eks. på grund af en skadevoldende handling eller uretmæssig berigelse — skal betale skadegodtgørelse.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 662/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 25-30).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 662/2009 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 664/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt samt lovvalgsregler vedrørende underholdspligt (EUT L 200 31.7.2009, s. 46-51).

Se den konsoliderede udgave

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6-16).

Se den konsoliderede udgave

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40-49).

seneste ajourføring 06.12.2017

Top