Elektronisk bevismateriale i straffesager — editions- og sikringskendelser

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2023/1543 om europæiske editionskendelser og europæiske sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og om fuldbyrdelse af frihedsstraffe idømt som led i en straffesag

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at lette og fremskynde adgangen til elektronisk bevismateriale, der bruges til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, uanset hvor oplysningerne befinder sig.

En strafferetlig myndighed i én af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater kan kræve, at en tjenesteudbyders udpegede forretningssted eller udpegede juridiske repræsentanter i en anden medlemsstat:

• udleverer elektronisk bevismateriale, såsom abonnentdata, internetprotokoladresser (IP-adresser) til identifikation af en bruger, e-mails, sms’er samt meddelelser i apps
• sikrer de angivne oplysninger, mens der afventes en fremtidig anmodning.

HOVEDPUNKTER

Elektronisk bevismateriale er oplysninger, der lagres af eller på vegne af en tjenesteudbyder i elektronisk form, og som anvendes til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, herunder abonnentdata, data, der bruges til at identificere brugeren, trafikdata og indholdsdata.

I forbindelse med forordningen er en tjenesteudbyder enhver, der leverer en eller flere af følgende kategorier af tjenesteydelser (undtagen finansielle tjenesteydelser):

• elektroniske kommunikationstjenester, såsom:
  • internetadgangstjenester
  • interpersonelle kommunikationstjenester
• internetdomænenavne og IP-nummereringstjenester såsom IP-adressetildeling, domænenavneadministrator, domænenavneregistrator og relaterede privatlivs- og proxytjenester
• andre tjenester i informationssamfundet, der sætter brugerne i stand til at kommunikere med hinanden eller gør det muligt at lagre eller på anden måde behandle oplysninger på vegne af brugeren, såsom sociale netværk, onlinemarkedspladser og andre hostingtjenesteudbydere.

Europæisk editionskendelse

• Med den europæiske editionskendelse kan en strafferetlig myndighed i én medlemsstat indhente elektronisk bevismateriale (såsom e-mails, sms’er eller meddelelser i apps sammen med oplysninger, der gør det muligt at identificere en gerningsmand som første trin) direkte fra en tjenesteudbyder eller dennes retlige repræsentant i en anden medlemsstat.
• Hvis det elektroniske bevismateriale omfatter indholdsdata eller trafikdata, bortset fra oplysninger, der anmodes om udelukkende med henblik på at identificere brugeren, skal en domstol eller dommer udstede eller godkende kendelsen, og den strafferetlige myndighed skal underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det udpegede forretningssted er beliggende, eller den juridiske repræsentant er bosiddende. Denne myndighed i en anden medlemsstat kan under særlige omstændigheder stoppe udlevering af oplysninger på baggrund af fire grunde til afslag.

Europæisk sikringskendelse

Med den europæiske sikringskendelse kan en strafferetlig myndighed i én medlemsstat anmode om, at en tjenesteudbyders udpegede forretningssted eller retlige repræsentant i en anden medlemsstat sikrer bestemte oplysninger inden en efterfølgende anmodning om udlevering af oplysningerne.

Attest for en europæisk editionskendelse og attest for en europæisk sikringskendelse

Europæiske editions- eller sikringskendelser fremsendes via en attest for en europæisk editionskendelse (EPOC) eller en attest for en europæisk sikringskendelse (EPOC-PR).

Andre punkter

• Når en EPOC modtages, skal de oplysninger, der anmodes om, fremsendes direkte til den udstedende myndighed eller de retshåndhævende myndigheder inden for 10 dage eller i tilfælde af en nødsituation inden for 8 timer. I tilfælde, hvor der kræves underretning, har fuldbyrdelsesmyndigheden 96 timer til at begrunde ethvert afslag.
• Når et EPOC-PR modtages, skal de oplysninger, der anmodes om, straks sikres i en periode på 60 dage (som kan forlænges i yderligere 30 dage af den udstedende myndighed), medmindre der er indgivet en efterfølgende anmodning om udlevering af de pågældende oplysninger. Hvis det ikke længere er nødvendigt at sikre oplysningerne, skal den udstedende myndighed straks underrette modtageren.
• Den udstedende myndighed har 5 dage til at præcisere eller korrigere anmodningen, hvis modtageren ikke kan efterkomme kendelsen, fordi den er ufuldstændig eller indeholder åbenbare fejl.
• Modtageren skal uden unødigt ophold kontakte den udstedende myndighed, hvis forpligtelserne ikke kan opfyldes som følge af omstændigheder, der ikke kan tilskrives modtageren, især hvis den person, hvis oplysninger der anmodes om, ikke er modtagerens kunde, eller hvis oplysningerne er blevet slettet inden modtagelsen af kendelsen.
• Den udstedende myndighed skal underrette den person, hvis oplysninger der anmodes om, uden unødigt ophold.
• Tjenesteudbydere skal sikre fortroligheden, hemmeligholdelsen og ukrænkeligheden af EPOC’en eller EPOC-PR’en og af de oplysninger, der udleveres eller sikres.

Sanktioner

• Medlemsstaterne skal sikre, at der kan pålægges økonomiske sanktioner på op til 2 % af tjenesteudbyderens samlede globale årsomsætning.
• Tjenesteudbydere holdes ikke ansvarlige i medlemsstaterne for skader, der forvoldes deres brugere eller tredjeparter, og som udelukkende skyldes efterlevelse i god tro af en EPOC eller en EPOC-PR.

Retsmidler

Personer, der er omfattet af en europæisk editionskendelse, har ret til:

• information
• effektive retsmidler, herunder under straffesager.

Decentralt IT-system

Skriftlig kommunikation mellem myndigheder og udpegede forretningssteder eller retlige repræsentanter for tjenesteudbydere i henhold til denne forordning skal foregå via et sikkert og pålideligt decentralt IT-system.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordningen gælder fra den 18. august 2026.

BAGGRUND

Forordningen er en del af en pakke, der omfatter et direktiv om udpegning af forretningssteder og retlige repræsentanter for tjenesteudbydere med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager (se resumé).

For yderligere oplysninger henvises til:

• Elektronisk bevismateriale (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1543 af 12. juli 2023 om europæiske editionskendelser og europæiske sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og om fuldbyrdelse af frihedsstraffe idømt som led i en straffesag (EUT L 191 af 28.7.2023, s. 118-180).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1544 af 12. juli 2023 om harmoniserede regler for udpegning af bestemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager (EUT L 191 af 28.7.2023, s. 181-190).

Rådets afgørelse (EU) 2023/436 af 14. februar 2023 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 48-53).

Rådets afgørelse (EU) 2022/722 af 5. april 2022 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (EUT L 134 af 11.5.2022, s. 15-20).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138-183).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2018/1727 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53-114).

Se den konsoliderede udgave.

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit V — Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — Kapitel 4 — EU’s retlige samarbejde i straffesager — Artikel 82 (tidl. artikel 31 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 79-80).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89-131).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1-36).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1-3).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EUT C 197 af 12.7.2000, s. 1-2).

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede af forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde (COM(2019) 70 final).

seneste ajourføring 30.05.2023