Forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel

HOVEDPUNKTER

Definition af udnyttelse

Direktivet definerer udnyttelse, der som minimum skal omfatte:

• udnyttelse af prostitution fra andre eller andre former for seksuel udnyttelse
• tvangsarbejde eller tjenester, herunder tiggeri, slaveri eller lignende praksis
• slaveri
• udnyttelse af kriminelle aktiviteter
• fjernelse af organer
• udnyttelse af surrogati, tvangsægteskab eller ulovlig adoption.

Lovovertrædelser vedrørende menneskehandel

• Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsætlige handlinger i forbindelse med rekruttering, transport, overførsel, indkvartering eller modtagelse af personer med henblik på udnyttelse kan straffes.
• Disse handlinger omfatter trusler om eller brug af magt eller andre former for tvang, bortførelser, svig, bedrag, misbrug af magt eller en sårbar situation¹ eller give eller modtagelse af betalinger eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person med henblik på udnyttelse.
• Samtykke fra en person, der er offer for menneskehandel, til udnyttelse, uanset om det er tilsigtet eller faktisk, er irrelevant, hvis der er anvendt et af disse midler.
• Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anvendelse af tjenester, der leveres af ofre for menneskehandel, udgør en strafbar handling, når der er tale om en forsætlig handling, når offeret udnyttes til at levere sådanne tjenester, og brugeren af tjenesterne ved, at den person, der yder tjenesten, er offer for menneskehandel.

Sanktioner

Direktivet fastsætter en maksimumstraf for disse lovovertrædelser på mindst fem år fængsel og mindst 10 år i tilfælde af skærpende omstændigheder, eller hvis lovovertrædelsen, forsætligt eller ved grov uagtsomhed, udgør en trussel mod offerets liv, eller:

• blev begået mod særligt sårbare ofre (såsom børn)
• blev begået af en kriminel organisation
• Er begået ved brug af grov vold eller har forvoldt offeret særlig alvorlig skade, herunder fysisk eller psykisk skade.

Medlemsstaterne indfører foranstaltninger, der skal sikre, at følgende, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning, betragtes som skærpende omstændigheder:

• Det forhold, at den strafbare handling blev begået af tjenestemænd under udførelsen af deres hverv
• Det forhold, at gerningsmanden ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi har gjort det lettere at udbrede materiale af seksuel karakter, der involverer offeret.

Medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer (f.eks. en virksomhed) kan drages til ansvar for strafbare handlinger i forbindelse med menneskehandel, der begås for deres vindings skyld af en hvilken som helst person, enten individuelt eller som en del af et organ under den pågældende juridiske person. De skal kunne straffes med effektive, forholdsmæssige og afskrækkende strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner eller foranstaltninger.

Retsforfølgelse

Nationale myndigheder har ret til ikke at retsforfølge eller pålægge sanktioner over for ofre for menneskehandel for deres deltagelse i kriminelle eller andre ulovlige handlinger, som de har været tvunget til at begå som en direkte følge af ovennævnte handlinger.

Medlemsstaterne skal sikre, at:

• efterforskning eller retsforfølgning af lovovertrædelser ikke er afhængig af, at offeret anmelder eller anklager, og at straffesagen kan fortsætte, selv om offeret har trukket sin forklaring tilbage
• de ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af lovovertrædelserne trænes i overensstemmelse hermed og har de nødvendige efterforskningsværktøjer, ekspertise og teknologiske færdigheder.

Med henblik på retsforfølgning af lovovertrædelser begået uden for den pågældende medlemsstats område skal hver medlemsstat sikre, at deres domstolskompetence ikke er underlagt nogen af følgende betingelser:

• Handlingerne er en strafbar handling på det sted, hvor de blev begået
• Retsforfølgningen kan kun indledes efter en rapport fra offeret på det sted, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller en anmeldelse fra den stat, hvor lovovertrædelsen blev begået.

Støtte til ofre

Medlemsstaterne skal sikre, at ofre modtager specialiseret bistand i en offercentreret, køns-, frihedsberøvende og børnevenlig tilgang før, under og efter straffesager, så de kan udøve de rettigheder, der følger af deres status som ofre i straffesager. Denne bistand kan bestå af modtagelse i centre, ydelse af læge- og psykologisk bistand, informationstjenester og tolkning og må ikke være betinget af, at offeret er indstillet på at samarbejde i forbindelse med strafferetlig efterforskning, retsforfølgning eller retssag. Indkvarteringen skal være udstyret til at imødekomme ofre med særlige behov og børns specifikke behov, herunder også børneofre.

Medlemsstaterne skal også sikre, at ofre for menneskehandel kan udøve deres ret til at ansøge om international beskyttelse eller tilsvarende nationale status, herunder når de modtager bistand, støtte og beskyttelse som formodet eller identificeret offer for menneskehandel.

Beskyttelse af ofre for menneskehandel i forbindelse med strafferetlig efterforskning og retsforfølgning

Ud over rettighederne i direktiv 2012/29/EU skal medlemsstaterne sikre, at ofre for menneskehandel har adgang til:

• omgående juridisk rådgivning og juridisk repræsentation, uden beregning hvis offeret har utilstrækkelige økonomiske midler
• til vidnebeskyttelselsesprogram eller lignende foranstaltninger
• til specifik behandling med det formål at forebygge sekundær viktimisering.

Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at ofre for menneskehandel er i stand til at udøve deres ret til at ansøge om international beskyttelse eller tilsvarende nationale status, herunder når offeret modtager bistand, støtte og beskyttelse som formodet eller identificeret offer for menneskehandel.

Medlemsstaterne skal også sikre, at procedurerne for indberetning af en lovovertrædelse er sikre, at de udføres på fortrolig måde i overensstemmelse med national lovgivning, at de er udformet og tilgængelige på en børnevenlig måde og anvender sprog i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

Nationale koordinatorer for bekæmpelse af menneskehandel eller tilsvarende mekanismer og uafhængige organer og handlingsplaner.

• Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at oprette nationale koordinatorer for bekæmpelse af menneskehandel eller tilsvarende mekanismer og til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at kunne varetage deres opgaver effektivt. Den nationale koordinator for bekæmpelse af menneskehandel eller den tilsvarende mekanisme skal samarbejde med relevante nationale, regionale og lokale organer og agenturer, navnlig retshåndhævende myndigheder, med nationale henvisningsmekanismer og med relevante civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område.
• Medlemsstaterne skal senest den 15. juli 2028 vedtage deres nationale handlingsplaner til bekæmpelse af menneskehandel, der er udarbejdet og gennemført i samråd med de nationale koordinatorer for bekæmpelse af menneskehandel eller tilsvarende mekanisme.
• EU 's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel ("EU-koordinatorer") skal sikre koordinering med nationale koordinatorer for bekæmpelse af menneskehandel eller tilsvarende mekanismer, uafhængige organer, EU-agenturer og relevante civilsamfundsorganisationer, der er aktive på området for at sikre en sammenhængende og omfattende tilgang.

Dataindsamling og statistik

Medlemsstaterne skal sikre, at der findes et system til registrering, udarbejdelse og indberetning af anonymiserede statistiske data til overvågning af effektiviteten i deres systemer til bekæmpelse af de strafbare handlinger, der er omtalt i dette direktiv.

Forebyggelse

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at:

• modvirke den efterspørgsel, der opfordrer til menneskehandel
• Indføre mekanismer til tidlig opdagelse og identifikation af samt bistand og støtte til identificerede og formodede ofre
• Lancere træningsforløb og oplysningskampagner.