Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Have og fiskeri
Europa er et maritimt kontinent, hvor over halvdelen af området er dækket af vand og med en kystlinje på 68 000 km. Det har 1 200 havne og verdens største handelsflåde.
I de seneste år er økonomiske aktiviteter ved eller på havet vokset. Disse omfatter fiskeri, skibsfart og turisme men også offshore-produktion af vedvarende energi, akvakultur, blå bioteknologi og andre sektorer inden for den blå økonomi.
Tilgangen til en bæredygtig blå økonomi i Den Europæiske Union (EU) samler alle disse aktiviteter og beskytter samtidig det miljø, hvor aktiviteterne finder sted.
Den fælles fiskeripolitik, der blev indført med Romtraktaten, og er nedfældet i artikel 38-43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er et sæt regler om bevarelse af maritime biologiske ressourcer og forvaltning og kontrol af europæisk fiskeri inden og uden for EU’s farvande.
Målet med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter bidrager til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed på lang sigt. Dette indbefatter at sikre:
- sporbarheden, sikkerheden og kvaliteten af produkter, der markedsføres i EU
- en rimelig levestandard for fiskerisektoren, herunder for ikke-industrielt fiskeri
- stabile markeder
- tilgængelighed af forsyning af fødevarer til rimelige priser for forbrugerne.
Den seneste reform af den fælles fiskeripolitik fandt sted tilbage i 2013 og trådte i kraft den 1. januar 2014.
Maritime anliggender — generelle regler
